Udredningsbesøg ved Klinisk Genetisk afdeling I Skejby, d. 5/5 og 15/6-17

Den dag jeg får diagnosen, bliver jeg samtidig tilbudt en henvisning til at få udført en gentest samt udregnet en risiko for familiær disposition i forhold til, om jeg er familiært disponeret for brystkræft eller om jeg er bærer af generne BRCA1 eller BRCA2.

Jeg takker ja til testen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ønsker at handle på det, hvis det skulle vise sig, at jeg selv og dermed også mine børn eller andre i familien kan være disponerede for kræft.

Jeg får taget en blodprøve, og får tilsendt et langt skema, som skal udfyldes med oplysninger om alle familiemedlemmer, deres fødselstidspunkt og evt. dødstidspunkt samt info om hvorvidt de har haft kræft eller ej. Hvis de har haft kræft skal oplyses type og årstal, og om de evt. er afdøde samt i så fald hvornår.

Det er et kæmpe arbejde at udfylde, og heldigvis tog mine forældre sig af at få udfyldt skemaet bedst muligt inden samtalen på afdelingen.

Ved samtalen afleverer vi skemaet og bliver informeret om, hvad det vil sige at få udarbejdet et test for disposition for kræft.

Herefter bruger lægen og en genetisk vejleder nogle uger på at arbejde med blodprøve og stamtræ.

Jeg har her forsøgt at illustrere de informationer, genetikeren gav mig om disposition for brystkræft.

Torsdag d. 15/6-17 var vi til svar på Klinisk Genetisk afdeling

Meget få mennesker er bærere af ”kræft-generne”, og relativt få er familiært disponerede. Det vejer lige meget i det store regnestykke, om man er genetisk eller familiært disponeret – er man disponeret på den ene eller anden måde, så er man disponeret.

De allerfleste kræfttilfælde viser sig dog at være ”tilfældige”, hvilket mit tilfælde også vurderes til at være, da blodprøven og stamtræet er analyseret.

Det med stamtræet er dog ikke mere sikkert, end at jeg skal informere afdelingen, hvis eksempelvis en af mine kusiner får kræft – for så skal der laves en ny beregning, og så kan jeg alligevel risikere at komme i den gruppe, de kalder ”disponerede”. Det er fordi, der allerede findes flere kræfttilfælde i familien – bare ikke nok endnu til at jeg virker disponeret (heldigvis for vores familie da!).

Havde jeg været disponeret, skulle vi til at tænke i, at f.eks. min søster og mine børn ville kunne komme i problemer, og handle ud fra det. I børnenes tilfælde skal de så testes, når de bliver voksne.

Efter besøget på afdelingen kunne vi ligesom lukke det kapitel, og fokusere videre på at få bekæmpet denne møgsygdom!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.