At have en travl kalender – Onsdag 19/4-17

At have en travl kalender.

Kemoterapi for 2. gang.
Her 3 uger efter første kemoterapi følte jeg mig næsten som mit gamle jeg igen – det var pragtfuldt efter at have slæbt sig gennem de sidste uger.
Det var også derfor rigtig hårdt at skulle tage til 2. behandling, fordi jeg nu næsten var klar over, hvilke bivirkninger, jeg kunne forvente (hvis ikke der ville opstå nye og spændende oveni), og jeg derfor også var klar over, at det ville blive rigtig hårdt at blive ”bombet tilbage til stenalderen” igen.

På forhånd havde jeg aftalt med mine forældre, at jeg ville blive kørt hjem til dem næste morgen, hvor trætheden nok for alvor ville slå til, og så blive der 1-2 overnatninger. Dette for at skåne Jacob for ekstra-arbejde, for at skåne ungerne for at se mig ligge helt flad, og for at gøre mig selv en tjeneste ifht. at kunne slappe bedst af.
Det viste sig at være en god ide, for jeg var næste morgen også en smule forkvalmet, og jeg fik et blodtryksfald under toiletbesøg, hvor jeg måtte skynde mig ned og ligge på sofaen, fordi jeg var ved at besvime – det flimrede for øjnene og jeg storsvedte. Derfor var jeg fint tryg ved at være hos mine forældre, så jeg ikke skulle være alene i løbet af dagene.

Det at være sygemeldt på fuld tid som jeg er, betyder ikke, at man ikke har planer i løbet af ugen. Jeg oplever pludselig, at det kan være en slags fuldtidsarbejde at være kræftpatient med alle de undersøgelser, behandlinger og andre aftaler, man hurtigt får fyldt sin kalender med.
Jeg talte med en tidligere kræftpatient som fortalte mig, at det værste for hende næsten havde været, at hun følte, at alle andre pludselig skulle bestemme over hendes liv; Så skulle hun være der kl. ditten, og der kl. datten den og den dag måneden igennem – det irriterede hende grænseløst, og jeg begyndte den næste tid at finde ud af, hvad hun mente.

Indtil videre har min kalender været eller er stadig opfyldt af diverse scanninger, undersøgelser, lægebesøg, kemoterapibehandlinger, psykologsamtaler, samtaler med rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse, samtaler med Kræftkoordinator fra kommunen, samtaler med eller opkald fra sagsbehandler og min leder, mindfulness, træning, osv. osv. Faktisk er jeg næsten afsted oftere til samtaler end jeg plejede at være afsted på arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.